Hedegaard-sagen: Jihad betyder da hellig krig?

Et postbud har alle tillid til.

Lars Hedegaard har dog nok fortrudt, at han åbnede hoveddøren den 5. februar i år.

I stedet for at aflevere post, affyrede postbuddet skud mod Lars Hedegaard. Kuglen ramte ikke, men hændelsen har ændret Lars Hedegaards liv. I dag må han vænne sig til et liv i konstant selskab med bevæbnede vagter.  

Islamkritikeren Hedegaard

Lars Hedegaard er en mand, som mange har en holdning til. Som formand for Trykkefrihedsselskabet er han særligt kendt for sine meget kritiske holdninger til islam. Lars Hedegaard har blandt andet sammenlignet islam med både nazismen og kommunismen.

Selvom attentatforsøget mod Lars Hedegaard ikke er opklaret, er hovedpersonen selv ikke i tvivl om, hvem der står bag. Det er muslimer, der er sure over hans kritik af islam.  

I krigens hus

I 2003 udgav Lars Hedegaard sammen med Helle Merete Brix og Torben Hansen bogen I krigens hus – Islams kolonialisering af Vesten. I nogle kredse er bogen blevet godt modtaget, mens andre har kritiseret den for at vise et paranoidt og meget ensidigt billede af muslimer.

Bogens tese er, at muslimerne i almindelighed har en plan om at overtage herredømmet i Vesten. Muslimerne er i gang med et erobringsforsøg, der kaldes den 3. jihad.

Lars Hedegaard arbejder med et unuanceret billede af jihad. For de tre forfattere er jihad lig erobring og hellig krig.

Hedegaard er dog nok ikke ene om at have den forståelse. Når medierne rapporterer fra islamisters terrorangreb, fx terrorangrebet mod World Trade Center, kaldes det hellig krig – jihad. Så jihad og hellig krig er vel en og samme sag?

Jihads forskellige betydninger

Det arabiske ord, som jihad kommer fra, betyder ikke hellig krig, men derimod “at stræbe” eller “at anstrenge sig”. I koranversene er det ofte uklart, hvilken form for anstrengelse, der menes, og derfor er det op til læseren at tolke.

Koranoversættere må træffe et valg. Skal jihad have betydningen af hellig krig, eller kan det i stedet være en kamp mod ens egne svagheder, eller en stræben efter at opnå religiøs viden. De samme koranvers er i tidens løb oversat med meget forskellige betydninger. 

Der kan altså dels være udfordringer i forståelsen af selve ordet jihad, men et andet problem er, at versene ofte modsiger hinanden. I nogle vers kan man læse, at muslimerne skal leve fredeligt sammen med de vantro, ikke-muslimerne, mens muslimerne i andre vers opfordres til at dræbe alle, der ikke bekender sig til Allah.

Koranen indeholder udelukkende Allahs ord, men vil det så sige, at Allah ikke kunne bestemme sig for, hvordan muslimerne skal forholde sig til de ikke-troende? 

Mulimske lærde har gennem tiden forsøgt at finde frem til, hvordan man skal løse det problem.

En tidlig og engang udbredt tolkning er, at de vers, der opfordrer muslimer til at leve fredeligt sammen med de ikke-troende, er de ældste vers. Begrundelsen er, at versene hører til en tid, hvor muslimerne ikke havde særligt mange tilhængere, og det var derfor farligt for dem at være aggressive overfor andre grupperinger i Mellemøsten. Versene, der opfordrer muslimerne til at bekæmpe de vantro, er dermed de nyeste, og dem muslimerne skal efterleve.

Specielt i de senere år har muslimer stillet spørgsmålstegn ved den tolkning. Mange muslimer er i dag i høj grad præget af Vestens mere liberale værdier. Også muslimer sætter pris på fx religions- og ytringsfrihed, og derfor har mange muslimer vendt den militante tolkning af jihad ryggen.

Terrorangreb finder dog stadig sted i Allahs navn. Men det er ikke begrundelse nok til at skære alle muslimer over én kam, som Lars Hedegaard gør, ved at sige, at muslimernes mål er at overtage magten i Vesten. Det er en påstand, der nok i højere grad er baseret på islamofobi end fakta.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.