Nobelprisen i litteratur tilfalder oftest ukendte forfattere. Det sætter spørgsmålstegn ved prisens egentlige værdi, og forfatterskaberne den hylder.
Nobelprisen er verdens mest prestigefyldte litteratur-pris. Den består, foruden den store anerkendelse af en forfatters arbejde, også af en pengepræmie. For tiden 10 millioner svensker kroner. I 2012 gik prisen til den kinesiske forfatter Mo Yan. Mo Yans forfatterskab er ikke oversat til dansk og kan altså indtil videre, for os danskere, kun læses på engelsk.
Året før Mo Yan var det den svenske lyriker Tomas Tranströmer, der blev hyldet som vinder. Og årene før ham tilfaldt æren et utal af andre mere eller mindre ukendte forfattere. Man kan i flæng nævne navne som Jean-Marie Gustave Le Clézio, Seamus Heaney eller Wislawa Szymborska, uden der for den almene læser ringer ret mange klokker.
Jeg vil ikke her tage stilling til, hvorvidt disse forfattere egentlig har skrevet fremragende litteratur eller ej. Som de fleste nok kan regne ud, er det simpelthen et spørgsmål om smag. Jeg vil blot konstatere, at det forholder sig sådan, at det er de færreste danskere, der er bekendte med disse forfatteres værker.
Nobelprisen i litteratur uddeles én gang om året, og før i tiden blev prisen givet til en forfatter, der havde skrevet et markant værk indenfor det forgangne år. Men de seneste mange år er prisen i stedet givet for et livsværk og altså som en anerkendelse af et helt forfatterskab.
Prisen bliver altså ikke givet på baggrund af eksempelvis salgstal. Det betyder at verdens mest prestigefyldte litteratur-pris, ikke bliver givet til de forfattere, som de fleste mennesker læser. Prisen bærer altså i manges øjne præg af at være snobbet og finkulturel og ude af stand til at afspejle virkelighedens tendenser på bogmarkedet.
Man kan altså diskutere hvorvidt denne pris, der i de litterære miljøer bliver anset som det ypperste, overhovedet er så eftertragtelsesværdig igen. For hvis den almene læser har fået det indtryk at nobelprisen i litteratur, er udtryk for den type litteratur, de ikke gider at læse, kan et stempel som nobelprismodtager måske afskære dig fra en større læserskare. Man kan altså lidt populært sige, at forfatterne til dels sælger deres sjæl til djævelen for 10 millioner svenske kroner, og ender i en nobel kategori, som ingen gider at læse.