Et trekantsdrama imellem kloner produceret af aliens fra det ydre rum og truende atomvåben og seje nye gadgets afprøvet i et væld af eksplosioner. Tilsæt disse ingredienser i en gryde og lad det hele simre i et par timer med skuespilleren Tom Cruise og du har opskriften på den perfekte sci-fi-/actionfilm.
Filmen Oblivion er både skrevet og instrueret af Joseph Kosinski, manden bag filmen Tron: Legacy(2010), og har umiddelbart alt det, der skal til, for at være en rigtig god film indenfor dens genre, der kan spores helt tilbage i bøgernes verden til 1800-tallet og Mary Shelleys Frankenstein.
Historien udspiller sig i året 2077, 60 år efter et stort angreb fra fjendtlige aliens, der har efterladt Jorden ubeboelig for menneskeracen. Imens resten af Jordens befolkning er flygtet i eksil til en af Saturns måner, følger vi et sidste oprydningshold på Jorden. Et effektivt team bestående af Jack Harper(Tom Cruise) og Victoria(Andrea Riseborough). De to har mildest talt ingen minder, om tiden før de blev sat på Jorden, på grund af deres slettede hukommelse man var nødsaget til at foretage for at de ikke skulle kunne informere fjenden om hemmelige oplysninger ved eventuel tilfangetagelse.
Victoria er dagligt i kontakt med kommandocentralen ‘The Tet’, en rumstation der befinder sig i nærheden af Jorden, og sender hver dag teknikeren Jack på opgaver med vedligeholdelse af de droner, der er blevet ødelagt af Scavs(aliens der stadig lever på Jorden). Dronerne er våben, der skal beskytte de pumpestationer, der omdanner det sidste vand fra Jordens oceaner til vigtig fusionsenergi til senere brug for menneskene. Men en dag styrter et faretøj med mennesker ned på Jorden. Dronerne likviderer til Jacks store overraskelse besætningen, og han får kun reddet én enkelt. Julia(Olga Kurylenko). Fundet af Julia og henrettelsen af resten af hendes besætning sætter gang i spekulationerne om, hvem Jack er og var, og hvor hans loyalitet ligger.
Filmen er et ærkeamerikansk eksempel på, hvordan sådan en film skal skæres. Scenerierne med destruerede monumenter som Frihedsgudinden, diverse skyskrabere og Capitol Hill, til lyden af høj dramatisk musik er storslåede men også set før. Og da man i filmens mest romantiske stund, øjeblikket hvor Jack husker, at Julia er hans kone, og man følger mindet om, hvordan han friede til hende, et par gange vælger, at krydsklippe til Stars and Stripes der flagrer i vinden, er der ikke et øje tørt…
Selv replikkerne er, som de skal være. Flade, platromantiske og patriotiske one-liners. Selvom filmen umiddelbart har alt det et sci-fi-hjerte begærer, bringer den ikke noget decideret nyt til genren, og man må efterhånden spørge sig selv om, hvor meget suppe der kan koges på den slags film. Tom Cruise spiller som han plejer, det han plejer, en actionhelt der redder dagen, men for mig minder han mest af alt om en udkogt grøntsag.
Men hvis man nu engang er vild med sci-fi-suppe, så tag skeen i den anden hånd og med i biografen fra den 11. april og frem.
Hej Mads 🙂
Som brugermodellen siger, så vil jeg starte med ros:
– Din rubrik er rigtig god! Fint med bogstavrimet, og så er det godt, at din dom på den måde er klar fra starten.
– Fint at du får din faglighed med i starten med Mary Shelley
– Du præsenterer filmen fint, så vi, der ikke har set filmen, også kan være med.
– Billedet med gryden, som du starter med i underrubrikken og tager fat på igen til sidst, virker rigtig godt – på den måde er der en god sammenhæng i teksten
Og så kritik:(det er mest småfejl)
– Det ville have været rigtig godt med nogle mellemrubrikker – det ville gøre teksten mere overskuelig
– Du bruger indimellem meget lange sætninger. Fx første sætning: “Filmen Oblivion er både …”
– Nogle steder er sproget lidt knudret. Fx sætningen “Og da man i filmens mest romantiske stund…”
– Der er temmelig mange kommafejl
Generelt er det dog en fin anmeldelse, der både præsenterer og vurderer.
Mvh Anette 🙂