All posts by Andreas Bang Bødker

Hest og hørebøffer rammer plet

Trods to vidt forskellige fokusområder, formår HesteMagsinet og Gaffa begge at ramme plet, når det gælder om at nå deres målgrupper.

HesteMagasinet og Gaffa er begge eksempler på magasiner, der har et forholdsvis begrænset fokusområde, men stadig formår at have en stor læserskare. Måden de gør det på er, at de konsekvent målretter deres annoncer og indhold efter målgruppens interesser.

Musik til masserne
Gaffas målgruppe er primært de unge i aldersgruppen 12-29 år, og de som interesserer sig for musik. Gaffas læsere interesserer sig også for mode, rejser og it. Målgruppens interesser og baggrund ses tydeligt i Gaffas indhold:

– Artikler: Portrætter af musikere som fx Rasmus Seebach, Florence And the Machine. Der er et stort fokus på både etablerede og upcoming kunstnere, hvilket stemmer godt overens med målgruppens ønske om at vide alt om musik – både det nye og det gamle.

– Annoncering: Mange af de annoncer der er i Gaffa er henvendt den unge målgruppe, og de der interesserer sig for musik. Der er fx mange annoncer for uddannelsesinstitutioner, højskoler og festivaler. I forhold til målgruppens interesser for mode, it og rejser ses disse også afspejlet i form af eksempelvis en konkurrence, hvor præmierne er tøj og gadgets.

HesteMagasinet
HesteMagasinet er henvendt til den voksne hesteejer, der ønsker at vide mere om ridning, sundhed, management og hestehold. Magasinet henvender sig både til de, der har hest derhjemme, og de der har den opstaldet ude, og tager derfor højde for læsernes forskellige behov – nemlig at de der holder hest, både kan gøre det som en hobby eller for pengenes skyld.

– Artikler: Artiklerne er delt op i fire kategorier: avl, hestehold, fodring og sundhed. Ved at magasinet har denne opdeling gør, at magsinet fremstår meget brugervenligt, samtidig med at der er taget hensyn til målgruppens forskellige ønsker indenfor kategorien “heste”.

– Annoncering: Alle annoncerne i magasinet ligger indenfor “pasning og pleje” som fx foder, indhegning, forsikring og ridetøj.

De to magasiner er gode eksempler på, hvordan man med succes formår at ramme en særligt niche i befolkningen, idet de har forstået vigtigheden i at kombinere relevant indhold og den rette annoncering. Denne kombination giver magasinerne et godt helhedsindtryk, hvor læseren indirekte føler sine behov og interesser opfyldt.

The Knife er tilbage med drømmende, nuanceret og velskabt album

Hvordan hænger et 13-numre langt album sammen med kunsten at skære ind til benet? Electro-duoen The Knife giver med velskabte Shaking The Habitual et fremragende bud på sagen

Den svenske electro-duo The Knife er tilbage. Syv år er der gået siden gruppens seneste album Silent Shouts udkom med dansable hits som “Like A Pin” og “We Share Our Mothers´ Health”, og det har tilsyneladende ikke været syv spildte år. I hvert fald fremstår Shaking The Habitual som et yderst velformet album, hvor The Knifes genkendelige beats fremstår velslebne uden at være forcerede. Dette bliver udpenslet allerede i pladens første nummer, “A Tooth For An Eye”, hvor perkusive/rytmiske lyde manipuleres og pludselig fremstår som melodiske figurer.  Dette klassiske The Knife-trick danner et organisk lydunivers, hvor rytmer, melodier og de manipulerede vokaler smelter sammen til en mystisk, dragende og melankolsk masse.

Langt album er nødvendigt

Shaking The Habitual er langt fra som de fleste nyudgivne albums nu til dags. De 13 numre som cd’en indeholder varierer meget i længden, og ikke mange af numrene er under fem minutter lange. I sig selv er 13 numre uhørt i dagens EP-elskende og digitalt downloadende musikverden. Kombineret med numre på op imod ti minutter, blæser The Knife virkelig på normerne og gør, som det passer dem. Dette kan enten være lidt påtaget kunstnerisk, eller, som i The Knifes tilfælde, en nødvendighed for musikken. Man fornemmer at albummet ikke kunne have været meget kortere, hvis det stadig skulle rumme The Knifes drømmende univers.

The Knife fandt lysten igen

Med de lange numre kunne man godt tro at Shaking The Habitual ville være et sværttilgængeligt album for nørdede The Knife-fans med hang til tranceagtigt dagdrømmeri. Det er dog ikke hele sandheden. For selvom de lange svævende passager eksisterer og virkelig får tid, bliver musikken aldrig ligegyldig. Electro-duoen udtaler i et interview på deres hjemmeside at de var nødt til at finde lysten til lave musik igen, og denne lyst skinner igennem på Shaking The Habitual.  Lysten til at dvæle ved den gode melodi. Lysten til, gennem musikken at opbygge et univers. Lysten til at skære helt ind til benet. The Knife har med Shaking The Habitual lavet et virkelig godt album, som kan høres igen og igen. Det kræver tålmodighed, og det kræver åbne ører, men har man det, er der et nuanceret og velskabt album i vente.

Northside Festival – opskriften på succes

På få år er Northside Festival gået fra en endagsforestilling med udelukkende danske optrædende, til en hel weekend med 20.000 gæster og et lineup spækket med internationale navne. Men hvad er det egentlig Northside Festival kan? og Hvorfor er festivalen pludselig blevet en af de helt store på den danske festivalscene? Det får du herunder et bud på

NorthSide pressefoto

Northside Festival i Aarhus har tilsyneladende ramt en tør plet i det danske festivallandskab. I 2012 var festivalen udsolgt lang tid før afviklingen, og igen i år har interessen for festivalen været stor. Et imponerende line-up af danske, såvel som internationale, kunstnere, har bragt den aarhusianske festival helt op blandt de allerstørste. Og selv om der endnu er langt op til Roskilde Festivals popularitet, måske bedst illustreret i det frådende menneskehav foran Orange scene, kan Northside Festival noget andet.

Musikalsk Roskilde-kopi

Musikalsk set adskiller Northside Festival sig ikke vildt meget fra sværvægteren Roskilde festival. Onde tunger vil sågar mener at Northside henter de fleste af deres bookinger fra sidste års Roskilde Festival. Men med dette års navne som Kings Of Convenience, Phoenix og The Knife viser at Northside også præsenterer populære internationale kunstnere, der ikke er kommet lige fra Roskilde Festival. Sammenligningen er dog ikke helt gal, for begge festivaler fokuserer på en blanding af nye upcoming navne og internationale navne indenfor primært Indie-genren.

Roskilde-kopi eller ej, så viser sidste års udsolgte festival at publikum vil have, hvad Northside tilbyder. Den åbenlyse appel til ungdommen suppleres dog også med et par lidt ældre navne, som kan trække mere modne og pengestærke besøgere til. Kunstnere som The Flaming Lips, Portishead og Nick Cave and The Bad Seeds har måske oplevet deres “primetime”, men mon ikke de stadig kan minde publikum om, hvorfor de engang var store.

Et af de bands dig og din far skal se på Northside Festival photo credit: Redfishingboat (Mick O) via photopin cc
Portishead- Et af de bands dig og din far skal se på Northside Festival. photo credit: Redfishingboat (Mick O) via photopin cc

Festival for de magelige

Hvis du er til festival, fadøl og god musik, men ikke orker en uge i mudder og urin til halsen, giver Northside Festival et fremragende alternativ. Ådalen, hvor festivalen bliver afholdt, ligger nemlig helt inde i Aarhus, hvilket gør det muligt at bo under civiliserede forhold. Samtidig er aldersgruppen en anelse mere differentieret end på Roskilde, hvilket både har fordele og ulemper. Stemningen når aldrig helt op på Roskilde-niveau, men til gengæld er det muligt at tage børn med på festival.

Mageligheden trives i den grad på Northside Festival, hvor det mest anstrengende er at gå de 100 meter mellem de to hovedscener.  Og måske er det netop det, der er Northside Festivalens opskrift på succes. En festival med musikken i fokus, og gæster der, forskånet for mudder og støv, kan gå i fast takt mellem den ene gode koncertoplevelse efter den anden, og til sidst på hovedet i en varm seng.

 

Vidunderdreng vandt velanset klaverkonkurrence i Aarhus

11-årig georgisk vidunderdreng tog første pladsen ved Aarhus International Piano Competition

af Andreas Bang Bødker

Georgiske Davit Khrikuli blev lørdag d. 2. marts den store vinder, da den hidtil anden udgave af Aarhus International Piano Competition blev afviklet i Musikhuset Aarhus. Det 11-årige klavertalent vandt i aldersgruppen 11-16 år, og slog dermed mange ældrere pianister.

Præmien for førstepladsen var 7.000 Euro, men lige så vigtigt for de unge musikere er den prestige og opmærksomhed, som tilfalder deltagerne. Selv om pengene ikke er det hele, er præmiesummen værd at kæmpe om. Aarhus International Piano Competition uddeler nemlig den største præmiesum af alle klaverkonkurrencer i verden.

Aarhus International Piano Competition:MusikhusetAarhus_SymfoniskSalmellemstor

  • Klaverkonkurrence for unge pianister
  • Afholdes hvert andet år i Musikhuset Aarhus
  • 40 deltagere; 20 i aldersgruppen 11-16, 20 i aldersgruppen 16-21
  • 7 dommere; Internationale klaverlærere fra hele verden
  • Præmiesum på 31.500 Euro (største præmiesum i verden)

Hårdt arbejde er også nødvendigt for pianister

Hvis du kunne tænke dig at skifte hverdagens slidsomme arbejde ud med den lækre tilværelse som klavervirtuos, skal du nok lige overvejde dine muligheder inden, du går til chef. Ingen danskere havde fået en af de eftertragtede pladser til konkurrencen og det er der ifølge arrangør Rune Maahn en god grund til:

“Mange forældre tror at man kan blive en god pianist ved at øve sig et kvarter fire gange om ugen. Det holder slet ikke. Man skal ofre rigtigt mange timer sammen med klaveret. Det vil danske børn ikke. Vi har det simpelthen for godt.”

Dermed er budskabet klart; Øvelse gør mester.