All posts by Anna Meldgaard Hansen & Anne Kathrine Knudsen

Cecilie & Madklubben: Otte kendte kokke i ligegyldig konkurrence

Cecilie Frøkjær er vært for otte professionelle kokke, der tilsammen udgør Madklubben. TV2’s nye madprogram inviterer publikum på gastronomisk verdensklasse, men rammer ikke selv helt samme niveau. 

 

Cecilie & Madklubben er TV2’s nye madprogram, der bliver sendt i otte afsnit hver tirsdag kl. 20.00 på hovedkanalen. Konceptet er meget simpelt. Otte af de bedste danske kokke udfordrer skiftevis hinanden i alskens kogekunst. I hvert enkelt afsnit er én af kokkene hovedperson. Denne kok sammensætter en udfordring og en menu, som de andre skal lave. Til sidst udpeger kokken vinderne af aftenens madklub, der får den ærefulde præmie… at have vundet over de andre.

I første afsnit er kokken Bo Jacobsen i centrum. Han ejer det anerkendte Restaurationen i København og har en forkærlighed for traditionel dansk mad. Og det er netop kærligheden til mad og madlavning, der er programmets omdrejningspunkt og præmis.

Så hvis du ikke interesserer dig for finere gastronomi og kokkekunster, så er her ikke meget at hente. For publikum uden særlig interesse for mad når programmet omtrent samme spændingsniveau, som en frysepizza fra køledisken i det lokale supermarked.

Professionelle kokke med stort K

Castet består af otte kokke, der alle befinder sig på toppen af dansk gastronomis kransekage. Der sidder dog ikke kendte primetime-hoveder på alle, og det kræver en del kendskab til branchen, at sætte navn på hele flokken.

Deltagerne præsenteres kun gennem deres professionelle virke. Det er kokken i centrum, og personlighed i andre henseender er fuldstændig skåret væk.

Med på sidelinjen er Cecilie Frøkjær som den nysgerrige vært, der stiller de dumme spørgsmål, når køkkenet summer af faglige udtryk og særlige teknikker. En rolle hun klarer fint, men som i det meste af programmet er usynlig. Der er langt mere madklub, end der er Cecilie.

At sætte sig mellem to stole

Programkonceptet er ikke banebrydende, der er snarere tale om en genremæssig hybrid. Cecilie & Madklubben låner fra andre madprogrammer, som vi kender fra konkurrerende kanaler. Konkurrencen og scenografien minder i forbavsende grad om Masterchef, som kendes fra TV3, mens den venskabelige tone og hyggelige atmosfære sender tankerne mod flere af DR’s madprogrammer – f.eks. Spise med Price.

Det er netop de to halve satsninger, der bliver problematisk for programmet. Konkurrenceelementet undergraves af den selskabelighed, der er kendetegnende for et sådant livstilsprogram. Spændingen og konflikten indfinder sig aldrig, og publikum sidder tilbage med en uforløst forventning om, at der skal ske noget overraskende. Nogen skal komme på glatis eller ryge ud af konkurrencen, men det sker aldrig.

Programmet udfylder dog et hul i det ellers store udbud af madprogrammer på danske tv-kanaler. I stedet for kendte amatører, så vises det professionelle håndværk i dets rette omgivelser. Så hvis du har lyst til at komme bag scenen og se, hvordan man laver friteret persille, rødspættepaupiette med stuvede østers eller kalvelever stegt i panchettafars, så er Cecilie & Madklubben er godt bud på et professionelt program.

Hvis du selv vil prøve kræfter med maden, kan du finde opskrifterne her. Men mon ikke det fleste “dødelige” vil nøjes med at se på, når de professionelle brillierer.

Danskerne misforstår Twitter

Tweets, hashtags, feeds – siger det dig ikke noget, så er du ikke den eneste. Det sociale medie Twitter har endnu ikke vundet danskernes hjerter. For Danmark er et Facebook-land, og vi har endnu ikke udnyttet Twitters potentiale.

 

Antallet af danske brugere på Facebook har for længst har rundet halvanden millioner, hvilket er ti gange så mange som antallet af danskere på Twitter, ifølge DR Medieforsknings nye rapport.

Men hvorfor har vi danskere ikke taget Twitter til os i samme grad som vores amerikanske artsfæller?

Ifølge den flittige Twitter-bruger og blogger, Leoparddrengen, kan en af grundene være, at danskerne misforstår Twitters koncept. En misforståelse der bunder i en fejlagtig retorik i de danske medier. Ofte bruges betegnelsen, ”at man skriver noget på sin Twitter”, og dette er, ifølge Leoparddrengen, lodret forkert:

”Vigtigst at forstå: det er ikke en side man sidder og tilføjer tweets til. Og vi andre går ikke ind og diskuterer med en person på siden. Ligesom man ikke går ind på andres twittersider. For der er ingen twittersider, og ingen har en Twitter! Twitter er én enkelt ting, rent teknisk – en strøm. Én kolonorm strøm. I Twitter terminologien kaldes denne strøm the firehose, brandslangen,” skriver han på www.twitterguide.dk.

Twitter er altså en strøm af personlige, offentlige udmeldinger, som kaldes tweets. Disse kan kategoriseres under såkaldte hashtags, som kan tæmme floden og kun vise dig de tweets, der er tagget under det valgte hashtag. Hertil kommer flere muligheder for at re-tweete andres tweets, svare på tweets, like tweets osv. Er du stadig forvirret? Så kan du læse Leoparddrengens blogindlæg ”Twitter: forklaret med Peter Pedal” her.

Verden uden for din Facebook-vennekreds

Twitter er ikke bare ”amerikanernes Facebook” – det sociale medie kan noget andet.

Den primære forskel på Twitter og Facebook er, at forholdet mellem brugerne er mere løst. Du skal ikke ansøge og bekræftes som ven, men i stedet kan du frit vælge at følge andre brugeres tweets, ligesom de kan vælge at følge dine. På den måde bliver dit kommunikationsfelt udvidet, og du slipper for kun at se på billeder af babyer, boxere og boller i karry, som dine nærmeste venner har fået.

Derudover adskiller Twitter sig ved, at det foregår her og nu. Heri ligger der også nogle muligheder, fordi du kan kommentere på tv-udsendelser, aktuelle nyheder eller lignende.

Et eksempel er DR3s massive dækning af X Games, der medførte en storm af tweets.

Løbende gennem udsendelsen opfordrede kommentatorerne til, at seerne kunne tweete og sende spørgsmål via hashtagget #Xgamesdk. Netop dette hashtag blev brugt over 1.100 gange i de tre dage, hvor X Games blev sendt på DR3.

Tweets #Xgamesdk

Uddrag at tweets i forbindelse med X Games. Tryk på billedet for flere eksempler.

På Twitter opstår der en samtidighed, hvor man kan kommunikere med andre, der interesserer sig for de samme ting. Fællesskaber dannes omkring hashtags, der kan referere til bestemte begivenheder, emner eller lignende.

Af andre populære danske hashtags lige nu, kan der nævnes: #dkpol, #lockout, #xfaxtordk og  #fodbold

For rigtigt at forstå Twitter, må man opleve det og være en del af strømmen. Dorte Møller Madsen giver sine bedste råd til at komme i gang med Twitter her.

Dorte fortæller desuden om et initiativ, der hedder #Twekantsbar. En Twitter-fredagsbar i Trekantsområdet, hvor brugere kan mødes i den virkelige verden.

photo credit: Rosaura Ochoa via photopin cc

Peter Øvig Knudsen: ”Sådan fandt jeg én af bogens hovedpersoner i en skov i Litauen”

Læsere har spillet en afgørende rolle i indsamling af information til Peter Øvig Knudsens Hippie-udgivelser. Det er gennem kontakt med “almindelige danskere”, at han har fundet flere af bogens centrale personer. 

Nu skal læsere ikke længere sidde passivt tilbage og læse bøger. De skal være med til at skabe dem. I forbindelse med sine seneste udgivelser om hippierne i Thylejren, har forfatter Peter Øvig Knudsen åbnet en direkte linje til sine læsere via www.hippienu.dk.

”Her kom jeg i kontakt med nogle hippier, som jeg ellers ikke have fundet. Pludselig skrev en læser, der kendte én, som kendte én, der havde et telefonnummer. Så jeg rejste til Litauen og fandt den kendte hippie, Profet Olsen, der havde bosat sig langt inde i en skov,” fortæller han.

Uden hjælp fra sine læsere, er forfatteren overbevist om, at han aldrig havde fundet Profet Olsen. Han havde længe søgt efter den meget kendte hippie, men det havde vist sig at være en meget vanskelig opgave. Så vanskelig at Peter Øvig Knudsen en overgang troede, at hippien ikke længere var i live.

Peter Øvig Knudsen lancerede hjemmesiden allerede i starten af sit researchforløb. På den måde har interesserede læsere haft mulighed for at være med hele vejen fra idé til udgivelse – og også efter bøgerne er udkommet.

Websitet fungerer i dag som diskussionsforum, hvor læsere kan diskutere bøgernes indhold, men også andre hippierelaterede emner. Peter Øvig Knudsen ser det som en stor fordel, at indholdet ikke er begrænset til bogen. For ham handler det om, at diskussionen omkring hippierne kan leve videre mellem læserne:

”Det er starten på en fremtidens bog, som vi ikke har set endnu. En bog, der ikke slutter med, at forfatteren har skrevet det sidste ord.”