Hvordan opfatter vi musik?
Det var spørgsmålet, da Herbert Boersma (f. 1986) og Christian V. Larsen (f. 1985) inviterede til ”Kierkegaard, musik og sandhed” den 9. april i Musikhuset.
Herbert Boersma er violinist og uddannet ved blandt andet Syddansk Musikkonservatorium, mens Christian V. Larsen har en bachelorgrad i klaver. Udover at have talenter ved tangenterne, er Christian V. Larsen i gang med en kandidat i Idéhistorie ved Aarhus Universitet, og denne aften kom begge uddannelser i spil.
Musik er dæmonisk
I år er det 200 år siden, at filosoffen Søren Kierkegaard blev født. Herbert Boersma og Christian V. Larsen markerede det ved et lidt utraditionelt tiltag, nemlig et foredrag i en koncert. Programmet var delt op i afsnit med hver sin titel. ”Er musikken en Don Juan?”, ”Har virkeligheden en musik?”, ”Er musik et tidsfordriv?” mm.
Christian V. Larsen stod for den filosofiske del ved at udlægge Kierkegaards tanker om musik. Selvom Kierkegaard godt kunne lide at høre musik, så han musikken som noget dæmonisk. Musikken udtrykker det umiddelbare og abstrakte, og derfor kan den ikke oversættes til ord. I musik er der en forførende magt, som kan sammenlignes med Don Juan. Den er dejlig, så længe den er der, men den forsvinder fra os igen.
Formidlingen fejlede
Generelt forventede Christian V. Larsen meget af tilhøreren, for hvis man ikke i forvejen havde et kendskab til Kierkegaard, kunne man hurtigt blive hægtet af. Christian V. Larsen virkede mere som om, at han holdt foredrag for sine medstuderende på Idéhistorie end for den almindelige århusianer. Tempoet var meget højt, også når han læste de lange og komplicerede citater op af filosoffer som Kierkegaard, Løgstrup, Adorno og andre. Formidlingsmæssigt manglede der altså noget, men hvis man kunne holde koncentrationen og tungen lige i munden, var det interessant.
Et alsidigt musikprogram
Når Christian V. Larsen tog en pause fra filosofien, var det for at sætte sig ved det store Steinway koncertflygel. Herbert Boersma og Christian V. Larsen havde valgt musikstykker, der støttede op om filosofien. Efter at Christian V. Larsen havde talt om Kierkegaards sammenligning mellem musikken og Don Juan, spillede de for eksempel et uddrag fra Mozarts opera ”Don Giovanni”, der handler om Don Juan.
Det virkede som om, at Herbert Boersma lige skulle spille sig varm, for særligt i de første stykker sneg der sig nogle falske toner ind i det ellers fine violinspil. Det var ærgerligt, for indimellem fik det mig som tilhører til at fokusere mere på fejlene, end musikken i sig selv.
Musikprogrammet var meget alsidigt. Her var både stykker af kendte komponister som Bach, men også en for mig ukendt komponist, Schnittke. Lytterens ører blev sat på en prøve, for her var mange tunge akkorder med masser af dissonans, der blev hamret ned i klaveret, samtidig med at violinen syntes at køre sit eget løb. Stykket var atonalt fra start til slut, og forsøgte på ingen måde at stryge nogen med hårene.
Helt anderledes var det med aftenens sidste stykke – Méditation af Tchaikovsky. Her blev lyset i salen dæmpet, nodestativerne flyttet, og nu var der kun spotlight på Herbert Boersma og Christian V. Larsen. Publikum blev draget ind lige fra den melankolske og meditative start til de mere hektiske passager. Begge musikere spillede med indlevelse og passion, og for mig var det aftenens højdepunkt.
På trods af særligt Christan V. Larsens formidlingsvanskeligheder, var det en aften, hvor man som tilhører blev udfordret, både filosofisk og musikalsk.
