All posts by Helle Breth Klausen

‘Klipfiskerne’: Lørdagsunderholdning med manglende »bid i«

YOUTUBE PÅ TV I første klip vises en mand, der løber skrigende ud af en skov. Efter ham løber en ko. I andet klip vises en mand med skæg formet som et fuglebur. Han drikker kaffe gennem lågen på sit skæg. Forvirret? Frustreret? Febrilsk? Også mig! Underholdningsquizzen ‘Klipfiskerne’ har bidt sig fast i seertallene. Fangsten kan imidlertid diskuteres

Af Helle Breth Klausen

Med et gennemsnitligt seertal på knap 800.000 har den nye danskudviklede underholdningsquiz, ‘Klipfiskerne’, formået trofast at fastholde seerne på TV 2-lørdagsfladen den seneste måned. Og det er ik’ så ringe endda. Sidst TV 2 trak flere seere til et danskudviklet program på kanalen, var da ‘Bingo Banko’ rullede over skærmen i 2010. Hvis vi kigger længere bagud i tv-historien, skal vi helt tilbage til ‘Den store klassefest’ fra sidst i 90’erne og ‘Finn & Jacob vender tilbage’ fra 2005 for at finde danskudviklet familieunderholdning, der kan matche ‘Klipfiskerne’ seertalsmæssigt.

‘Put and Take’ fra YouTube
Quizzens opbygning er da heller ikke til at tage fejl af. Sigurd Kongshøj Larsen, kendt fra ‘Taxaquizzen’ på TV 2, er venlig vært, mens de to kække komikere, Thomas Warberg og Huxi Bach, agerer faste holdkaptajner for hver deres hold. For hvert program udskiftes deltagerne på holdene, der primært består af kendisser, der på den ene eller anden måde har beskæftiget sig med komik og satire på tv. Quizzen består af tre runder (‘Mest populære’, ‘Hvad sker der nu?’ og ‘Klip og grimasser’) samt en finale (‘Se godt efter’). Runderne har forskelligt fokus, men fælles for dem er, at deltagerne skal se og vurdere korte udvalgte YouTube-klip.

Så langt, så godt. Og dog. For der er et problem med formatet.

Kejtet og krampagtigt tv-adoption af internetklip
Problemet opstår i adoptionen af YouTube-klippene fra videomediet på nettet til et tv-format som ‘Klipfiskerne’. Det er nemlig meget tydeligt, at klippene på ingen måde hører hjemme i fjernsynet. Faktisk virker det både kejtet og krampagtigt, når et forældet, tilfældigt (ud)valgt og pixeleret videoklip vises ude af sin YouTube’iske kontekst i et fysisk tv-studie i København. Det gør det, fordi klippene sammenlignet med hinanden ikke lever op til samme kvalitets- og indholdsmæssige krav. Klippene varierer således fra dansende, kjoleklædte hunde over Star Wars-imitationer til fejlende atletikudøvere, og kvaliteten svinger fra udmærket til utålelig.

Sammensætningen af klippene virker tilfældig, hvilket er mere forvirrende end fantastisk. Og det er tilfældet, selvom den brudstykkeagtige videovisemåde er adopteret direkte fra nettet, hvor brugerne selv vælger og vrager blandt millioner af videoer.

En letkøbt underholdningsquiz i mangel af bedre
‘Klipfiskerne’ har sandsynligvis forsøgt at ramme både bredt og ungt ved at introducere komiske YouTube-klip i tv-regi. Der skal imidlertid fiskes længe efter den gode, solide underholdning i ‘Klipfiskerne’. For noget siger mig, at de gode seertal er udtryk for en ‘mangel af bedre’ – og ikke så meget udtryk for programmets kvalitet, der som beskrevet er af meget svingende karakter.

Der er med andre ord ikke nok ‘bid’ i tv-programmet, der ufrivilligt bliver komisk på grund af udvalget af videoklip, der hverken vil eller kan andet end at fremkalde et billigt grin – af sin egen 1:1-fortolkning af YouTube-fænomenet. Underholdningsquizzen virker således letkøbt, idet TV 2 har fisket i en iltsvindsramt sø af gamle klip, der allerede inden tv-premieretidspunktet er en saga blot i cyberspace.

Falder du også i ‘app-fælden’ på Facebook?

Læser du betingelserne for brugen af apps på Facebook? Måske siger du ja til mere, end du er klar over.
Læser du betingelserne for brugen af apps på Facebook? Måske siger du ja til mere, end du er klar over.

Høster du korn i Farmville, hører musik på Spotify eller tager billeder via Instagram?

Og er din profil på Facebook helt eller delvist privat?

Så er du ligesom mange andre højst sandsynligt faldet i ‘app-fælden’, hvor du tillader virksomheder udefra at læse med, når du liker, deler og skriver med dine venner i beskeder og grupper – også selvom din profil ikke er offentlig.

Langt de fleste apps har virksomheder som afsendere, der ikke er Facebook
Sagen er nemlig den, at det ikke kun er virksomheden Facebook, der har adgang til de informationer, du deler med venner og bekendte i grupper og (private) beskeder.

Hvis en virksomhed står bag en app, som du installerer ved at acceptere betingelserne for brugen af app’en, kan virksomheden få adgang til næsten hvad som helst.

Hvis virksomheden i app-betingelserne beder om lov til at læse dine private beskeder i indbakken, må de det, hvis bare du har klikket på ‘godkend og acceptér betingelser’.

Det har virksomhederne både mulighed for og retmæssigt lov til. Du har jo klikket på ‘godkend’ – og det er dit eget ansvar at få læst betingelserne.

Du kan lære mere generelt om tilpasningen af dine apps på Facebook hér (du skal være logget ind på Facebook).

Problemet er, at du ikke læser betingelserne for apps
Alt for få læser dog betingelserne. 30 % af danskerne læser aldrig vilkårene for brugen af Facebook, og 27 % læser kun vilkårene nogle gange.

Det er et problem, at brugerne ikke er klar over, hvad de siger ja til. For så snart, du har givet en app-virksomhed lov til at læse med, kan de i princippet bruge dine informationer til, hvad de vil. Hvad enten det er en reklame, hvor dit navn og billede fremgår i en reklame for en tilfældig tandpasta eller – endnu værre – optræder i en pornografisk sammenhæng.

Gratis apps er ikke gratis
Du betaler muligvis ikke for dine apps på  Facebook i kroner. Men du betaler i en anden valuta: Dine (private) informationer. Oplysninger om dig, dine venner, likes og delt indhold er guld værd for virksomhederne, der har købt sig adgang til din profil via apps gennem Facebook.

Hvis du har Farmville installeret, kan du for eksempel risikere at have givet spilproducenten, Zynga, adgang til dine statusopdateringer, likes, (private) beskeder og billeder.

Zynga kan så bruge dine oplysninger til at målrette reklamer lige netop dig.

Derved kan virksomheden tegne sig et billede af, hvem du er som person – og lave reklamer, der spiller på lige netop det, du liker, skriver og deler på Facebook.

Alternativt kan Zynga videresælge dine informationer til en anden virksomhed, der kan bruge dine oplysninger, billeder og venners oplysninger og billeder i reklameøjemed.

Sådan får du styr på dine privatindstillinger i forhold til apps:

  • Læs betingelserne for brug, når du installerer Farmville, Spotify eller lignende apps.
  • Læg i betingelserne mærke til ord som ‘groups’ (/grupper), ‘ inbox’ (/indbakke) og ‘personal information'(/personlig information). Og klik nej, hvis app’en spørger om informationer, du ikke har lyst til at dele.
  • Afinstallér de apps, du ikke bruger – eller som du ved en fejl er kommet til at installere. Du finder en oversigt over dine installerede apps hér (du skal være logget ind på Facebook).

Læs mere: Det får Facebook ud af at videresælge informationer om dig

Foto, tegning: HubSpot via photopin cc

Foto, Spotify: Blixt A. via photopin cc

Facebook: Dine privatindstillinger er reklamekroner værd

DIGITALE FODSPOR Uanset dine privatindstillinger på Facebook, inviterer du med dine installerede apps tredjepartsfirmaer indenfor i dine private grupper og beskeder

Af Helle Breth Klausen

Farmville, Endomondo, Instagram, Spotify. Du har sikkert stiftet bekendtskab med mindst én af dem på Facebook. De mange såkaldte ’apps’ (applikationer) bliver installeret i massevis hver dag. Og du ved, at du har mulighed for at høste korn i Farmville, hvis du klikker ’acceptér betingelser’.

Hvad du måske ikke ved er, at applikationerne også bruger dig og dine (private) informationer. De er nemlig reklamekroner værd.

Du siger (måske) ja til mere end du tror
Når du henter og accepterer betingelserne for brugen af en app, siger du måske ja til, at en app får adgang til dine private beskeder i indbakke og grupper. Det må de nemlig gerne spørge om. Og få adgang til – hvis bare du klikker på ’acceptér’.

Typisk køber app-firmaerne sig adgang til data på Facebook for efterfølgende selv at bruge dem i en målrettet reklame, der reklamerer for det, du allerede liker på Facebook – eller sælge dem til andre tredjepartsfirmaer i reklameøjemed.

Med andre ord inviterer du firmaet bag app’en indenfor ‘i privaten’ , uanset om din profil er lukket for offentligheden.

Medieforsker ved Aarhus Universitet, Anja Bechmann, arbejder til daglig med privatindstillinger på Facebook, og hun er bekymret: ”Vi vælger at lægge vores data ud på et kommercielt site, hvor der ikke er nogen kontrol over og næsten ingen krav til sikkerhed og brug.”

Heldigvis kan du nemt genvinde kontrollen over dine private informationer ved at:

  • Læse betingelserne inden du accepterer en app og være opmærksom på, om app’en spørger om personal information eller om adgang til indbakke, inbox eller groups.
  • Danne dig et overblik over allerede installerede apps – og afinstallere dem ved at gå ind under privatindstillinger øverst i højre hjørne og dernæst apps ude i venstre side.