Northside Festival – opskriften på succes

På få år er Northside Festival gået fra en endagsforestilling med udelukkende danske optrædende, til en hel weekend med 20.000 gæster og et lineup spækket med internationale navne. Men hvad er det egentlig Northside Festival kan? og Hvorfor er festivalen pludselig blevet en af de helt store på den danske festivalscene? Det får du herunder et bud på

NorthSide pressefoto

Northside Festival i Aarhus har tilsyneladende ramt en tør plet i det danske festivallandskab. I 2012 var festivalen udsolgt lang tid før afviklingen, og igen i år har interessen for festivalen været stor. Et imponerende line-up af danske, såvel som internationale, kunstnere, har bragt den aarhusianske festival helt op blandt de allerstørste. Og selv om der endnu er langt op til Roskilde Festivals popularitet, måske bedst illustreret i det frådende menneskehav foran Orange scene, kan Northside Festival noget andet.

Musikalsk Roskilde-kopi

Musikalsk set adskiller Northside Festival sig ikke vildt meget fra sværvægteren Roskilde festival. Onde tunger vil sågar mener at Northside henter de fleste af deres bookinger fra sidste års Roskilde Festival. Men med dette års navne som Kings Of Convenience, Phoenix og The Knife viser at Northside også præsenterer populære internationale kunstnere, der ikke er kommet lige fra Roskilde Festival. Sammenligningen er dog ikke helt gal, for begge festivaler fokuserer på en blanding af nye upcoming navne og internationale navne indenfor primært Indie-genren.

Roskilde-kopi eller ej, så viser sidste års udsolgte festival at publikum vil have, hvad Northside tilbyder. Den åbenlyse appel til ungdommen suppleres dog også med et par lidt ældre navne, som kan trække mere modne og pengestærke besøgere til. Kunstnere som The Flaming Lips, Portishead og Nick Cave and The Bad Seeds har måske oplevet deres “primetime”, men mon ikke de stadig kan minde publikum om, hvorfor de engang var store.

Et af de bands dig og din far skal se på Northside Festival photo credit: Redfishingboat (Mick O) via photopin cc
Portishead- Et af de bands dig og din far skal se på Northside Festival. photo credit: Redfishingboat (Mick O) via photopin cc

Festival for de magelige

Hvis du er til festival, fadøl og god musik, men ikke orker en uge i mudder og urin til halsen, giver Northside Festival et fremragende alternativ. Ådalen, hvor festivalen bliver afholdt, ligger nemlig helt inde i Aarhus, hvilket gør det muligt at bo under civiliserede forhold. Samtidig er aldersgruppen en anelse mere differentieret end på Roskilde, hvilket både har fordele og ulemper. Stemningen når aldrig helt op på Roskilde-niveau, men til gengæld er det muligt at tage børn med på festival.

Mageligheden trives i den grad på Northside Festival, hvor det mest anstrengende er at gå de 100 meter mellem de to hovedscener.  Og måske er det netop det, der er Northside Festivalens opskrift på succes. En festival med musikken i fokus, og gæster der, forskånet for mudder og støv, kan gå i fast takt mellem den ene gode koncertoplevelse efter den anden, og til sidst på hovedet i en varm seng.

 

Falder du også i ‘app-fælden’ på Facebook?

Læser du betingelserne for brugen af apps på Facebook? Måske siger du ja til mere, end du er klar over.
Læser du betingelserne for brugen af apps på Facebook? Måske siger du ja til mere, end du er klar over.

Høster du korn i Farmville, hører musik på Spotify eller tager billeder via Instagram?

Og er din profil på Facebook helt eller delvist privat?

Så er du ligesom mange andre højst sandsynligt faldet i ‘app-fælden’, hvor du tillader virksomheder udefra at læse med, når du liker, deler og skriver med dine venner i beskeder og grupper – også selvom din profil ikke er offentlig.

Langt de fleste apps har virksomheder som afsendere, der ikke er Facebook
Sagen er nemlig den, at det ikke kun er virksomheden Facebook, der har adgang til de informationer, du deler med venner og bekendte i grupper og (private) beskeder.

Hvis en virksomhed står bag en app, som du installerer ved at acceptere betingelserne for brugen af app’en, kan virksomheden få adgang til næsten hvad som helst.

Hvis virksomheden i app-betingelserne beder om lov til at læse dine private beskeder i indbakken, må de det, hvis bare du har klikket på ‘godkend og acceptér betingelser’.

Det har virksomhederne både mulighed for og retmæssigt lov til. Du har jo klikket på ‘godkend’ – og det er dit eget ansvar at få læst betingelserne.

Du kan lære mere generelt om tilpasningen af dine apps på Facebook hér (du skal være logget ind på Facebook).

Problemet er, at du ikke læser betingelserne for apps
Alt for få læser dog betingelserne. 30 % af danskerne læser aldrig vilkårene for brugen af Facebook, og 27 % læser kun vilkårene nogle gange.

Det er et problem, at brugerne ikke er klar over, hvad de siger ja til. For så snart, du har givet en app-virksomhed lov til at læse med, kan de i princippet bruge dine informationer til, hvad de vil. Hvad enten det er en reklame, hvor dit navn og billede fremgår i en reklame for en tilfældig tandpasta eller – endnu værre – optræder i en pornografisk sammenhæng.

Gratis apps er ikke gratis
Du betaler muligvis ikke for dine apps på  Facebook i kroner. Men du betaler i en anden valuta: Dine (private) informationer. Oplysninger om dig, dine venner, likes og delt indhold er guld værd for virksomhederne, der har købt sig adgang til din profil via apps gennem Facebook.

Hvis du har Farmville installeret, kan du for eksempel risikere at have givet spilproducenten, Zynga, adgang til dine statusopdateringer, likes, (private) beskeder og billeder.

Zynga kan så bruge dine oplysninger til at målrette reklamer lige netop dig.

Derved kan virksomheden tegne sig et billede af, hvem du er som person – og lave reklamer, der spiller på lige netop det, du liker, skriver og deler på Facebook.

Alternativt kan Zynga videresælge dine informationer til en anden virksomhed, der kan bruge dine oplysninger, billeder og venners oplysninger og billeder i reklameøjemed.

Sådan får du styr på dine privatindstillinger i forhold til apps:

  • Læs betingelserne for brug, når du installerer Farmville, Spotify eller lignende apps.
  • Læg i betingelserne mærke til ord som ‘groups’ (/grupper), ‘ inbox’ (/indbakke) og ‘personal information'(/personlig information). Og klik nej, hvis app’en spørger om informationer, du ikke har lyst til at dele.
  • Afinstallér de apps, du ikke bruger – eller som du ved en fejl er kommet til at installere. Du finder en oversigt over dine installerede apps hér (du skal være logget ind på Facebook).

Læs mere: Det får Facebook ud af at videresælge informationer om dig

Foto, tegning: HubSpot via photopin cc

Foto, Spotify: Blixt A. via photopin cc

Hvorfor er blogmediet så populært?

Antallet af blogs er steget eksplosivt de seneste år. Men hvad er det lige ved blogmediet der gør, at vi læser dem igen og igen?
Antallet af blogs er steget eksplosivt de seneste år. Men hvad er det lige ved blogmediet, der gør, at vi læser dem igen og igen?

Blogs er overalt og alle vegne. Og det er ikke længere kun kloge politikere eller dygtige musikere, der har dem. Det er os alle sammen. Antallet er blogs er steget markant de seneste år, og man anslår at der i 2012 var over 74.000 danske blogs. Men hvad er det lige ved blogmediet, der gør, at vi læser dem igen og igen?

Det er den studerende, der fortæller om sit helt almindelige liv. Det er pigen med passion for økologisk og bæredygtig madlavning. Det er den nybagte mor med trang til at fortælle om livet i rollen som nybagt forælder. Og sidst, men ikke mindst er det den modebevidste unge pige, der elsker mode og at fremstille sit liv og tanker for tusindvis af teenagepiger, der hungrer efter mere sladder og snagen, end de kan få på Facebook.

I har nok gættet, hvad jeg refererer til. Bloggen. Men hvad er det lige, der gør, at vi er så betaget af disse – tilsyneladende helt almindelige og ukendte (!) – menneskers liv, og i en sådan grad, at det er blevet til en overspringshandling og en daglig ”jeg-skal-lige-ind-og-tjekke-om-der-er-sket-noget-nyt”- handling på lige fod med Facebook og mail?

I mit BA-projekt skrev jeg netop om, hvad blogmediet er for en størrelse, hvad det kan, og hvordan det formår at virke så fængende på tusindvis af læsere hver eneste dag.

Så hvis du interesserer dig for blogging, måske selv er en blogger – eller ligesom mig bare er betaget af denne verden og godt kunne tænke sig indirekte at blive analyseret og få en fornemmelse af, hvilke elementer det helt konkret er, der ’trigger’ os til at læse blogs, og give os fornemmelse af at vi bare er nødt til at kigge med igen i morgen, synes jeg, du skal læse med.  

    1. Det personlige præg

Det kommer nok ikke bag på nogen, at det personlige præg er gennemgående for de fleste blogs. Blogs er kendetegnet ved en uredigeret, personlig stemme fra helt almindelige mennesker. Karakteristisk for de historier, emner og indlæg en blogger bringer, er, at måden de gør det på, er personlig. Vi brugere kan simpelthen godt lide at få det personlige indblik, og det er dermed i højere grad essentielt, hvad bloggeren personligt mener om et emne snarere end, hvad emnet er.

Derudover er en af grundene til, at blogging er så populært blandt særligt de unge piger, at mange gerne vil have nogle at identificere sig med. Og her er det meget lettere at identificere sig med en helt almindelig dansk pige, der er blogger end at identificere sig med modesiderne i Eurowoman.

Ved at bruge den personlige stemme får læserne et indblik i bloggerens private liv, og der skabes dermed et indtryk af en særlig relation mellem blogger og bruger.

     2. Tonen

Mange bloggere henvender sig til deres læsere i form af ”dig”, hvilket kan få læserne til at føle sig som et fællesskab bestående af bloggeren og sig selv. Ved at bloggerne konsekvent bruger “du”, henvender de sig til alle bloggens læsere på én gang, og giver dermed en samlet fællesskabsfølelse mellem bloggeren selv og bloggens læsere. Og så virker det jo bare bedre og mere nærværende, når en blogger skriver direkte til os – ellers bliver det hele lidt for formelt.

    3. Autenticitet

Indblikket i andre folks liv, tanker og handlinger, som blogmediet åbner op for, giver et indtryk af, at det man præsenteres for, er autentisk. Autenticiteten kan være en af bloggens klare indholdsmæssige karakteristika samtidig med, at det også er et af de elementer, der gør, at man har lyst til at læse blogs.

Sidsel fra bloggen Sidseloglasse.com beskriver i denne forbindelse, hvordan hun oplever, at det ofte er indlæg af personlig karakter, der er de mest populære og dem som læserne helst vil læse. Vores lyst til at høre om personlige oplevelser kommer fra hele den snage- og selvfremstillende kultur vi alle er blevet en del af gennem det seneste årti. Det nye med blogmediet er så bare, at Facebook, Twitter og andre sociale medier ikke længere er nok, når det gælder vores behov for at snage i andres liv – og for nogle af bloggernes vedkommende behovet for at fremstille sig selv offentligt. 

Der er uden tvivl et hav af andre ‘virkemidler’ på en blog, og nogle gør sikkert noget helt andet i kampen om at sikre sig flest bloglæsere.

Men hvis man så opfylder ovenstående succeskriterier – hvorfor er det så lige at nogle blogs har flere tusind læsere, mens andre kun har et par håndfulde? Hvis de alle følger den samme opskrift, hvorfor er udfaldet og i særlig grad populariteten så så forskellige på de forskellige blogs? Har de populære modeblogs en federe personlig, og bare mere at byde på? Har de flere penge, og dermed bedre mulighed for at købe all de lækre ting, som de så kan vise frem på bloggen – eller hvorfor er det lige at Emily Salomon, Passionsforfashion og Trines wardrobe har så ufatteligt mange læsere – hvad er det de kan?

Jeg ved det ikke. Jeg har muligvis et bud. Men før jeg kommer med mit bud, kunne jeg så godt tænke mig at høre fra jer derude, og høre hvad I tror, årsagen er? 

//Emilie

 

 

 

Foto: Annie Mole via photopin cc

Spørgsmålstegn ved Nobelprisens værdi

Nobelprisen i litteratur tilfalder oftest ukendte forfattere. Det sætter spørgsmålstegn ved prisens egentlige værdi, og forfatterskaberne den hylder.

Nobelprisen er verdens mest prestigefyldte litteratur-pris. Den består, foruden den store anerkendelse af en forfatters arbejde, også af en pengepræmie. For tiden 10 millioner svensker kroner. I 2012 gik prisen til den kinesiske forfatter Mo Yan. Mo Yans forfatterskab er ikke oversat til dansk og kan altså indtil videre, for os danskere, kun læses på engelsk.

Mo Yan. Nobelprismodtager 2012. Billedet taget fra Politiken.dk
Mo Yan. Nobelprismodtager 2012. Billedet taget fra Politiken.dk

Året før Mo Yan var det den svenske lyriker Tomas Tranströmer, der blev hyldet som vinder. Og årene før ham tilfaldt æren et utal af andre mere eller mindre ukendte forfattere. Man kan i flæng nævne navne som Jean-Marie Gustave Le Clézio, Seamus Heaney eller Wislawa Szymborska, uden der for den almene læser ringer ret mange klokker.

Jeg vil ikke her tage stilling til, hvorvidt disse forfattere egentlig har skrevet fremragende litteratur eller ej. Som de fleste nok kan regne ud, er det simpelthen et spørgsmål om smag. Jeg vil blot konstatere, at det forholder sig sådan, at det er de færreste danskere, der er bekendte med disse forfatteres værker.

Nobelprisen i litteratur uddeles én gang om året, og før i tiden blev prisen givet til en forfatter, der havde skrevet et markant værk indenfor det forgangne år. Men de seneste mange år er prisen i stedet givet for et livsværk og altså som en anerkendelse af et helt forfatterskab.

Prisen bliver altså ikke givet på baggrund af eksempelvis salgstal. Det betyder at verdens mest prestigefyldte litteratur-pris, ikke bliver givet til de forfattere, som de fleste mennesker læser. Prisen bærer altså i manges øjne præg af at være snobbet og finkulturel og ude af stand til at afspejle virkelighedens tendenser på bogmarkedet.

Man kan altså diskutere hvorvidt denne pris, der i de litterære miljøer bliver anset som det ypperste, overhovedet er så eftertragtelsesværdig igen. For hvis den almene læser har fået det indtryk at nobelprisen i litteratur, er udtryk for den type litteratur, de ikke gider at læse, kan et stempel som nobelprismodtager måske afskære dig fra en større læserskare. Man kan altså lidt populært sige, at forfatterne til dels sælger deres sjæl til djævelen for 10 millioner svenske kroner, og ender i en nobel kategori, som ingen gider at læse.

 

http://politiken.dk/kultur/boger/skonlitteratur_boger/ECE1779272/mo-hvem-nobelprisen-gik-til-kinas-kafka/

Vidunderdreng vandt velanset klaverkonkurrence i Aarhus

11-årig georgisk vidunderdreng tog første pladsen ved Aarhus International Piano Competition

af Andreas Bang Bødker

Georgiske Davit Khrikuli blev lørdag d. 2. marts den store vinder, da den hidtil anden udgave af Aarhus International Piano Competition blev afviklet i Musikhuset Aarhus. Det 11-årige klavertalent vandt i aldersgruppen 11-16 år, og slog dermed mange ældrere pianister.

Præmien for førstepladsen var 7.000 Euro, men lige så vigtigt for de unge musikere er den prestige og opmærksomhed, som tilfalder deltagerne. Selv om pengene ikke er det hele, er præmiesummen værd at kæmpe om. Aarhus International Piano Competition uddeler nemlig den største præmiesum af alle klaverkonkurrencer i verden.

Aarhus International Piano Competition:MusikhusetAarhus_SymfoniskSalmellemstor

  • Klaverkonkurrence for unge pianister
  • Afholdes hvert andet år i Musikhuset Aarhus
  • 40 deltagere; 20 i aldersgruppen 11-16, 20 i aldersgruppen 16-21
  • 7 dommere; Internationale klaverlærere fra hele verden
  • Præmiesum på 31.500 Euro (største præmiesum i verden)

Hårdt arbejde er også nødvendigt for pianister

Hvis du kunne tænke dig at skifte hverdagens slidsomme arbejde ud med den lækre tilværelse som klavervirtuos, skal du nok lige overvejde dine muligheder inden, du går til chef. Ingen danskere havde fået en af de eftertragtede pladser til konkurrencen og det er der ifølge arrangør Rune Maahn en god grund til:

“Mange forældre tror at man kan blive en god pianist ved at øve sig et kvarter fire gange om ugen. Det holder slet ikke. Man skal ofre rigtigt mange timer sammen med klaveret. Det vil danske børn ikke. Vi har det simpelthen for godt.”

Dermed er budskabet klart; Øvelse gør mester.

 

OrdCafé: Et nyt alternativ til Poetry Slams

OrdCafé er stedet hvor teksten er i fokus. Her får både oplæsere og tilhørere en unik oplevelse. 

Af Mads Damsø

OrdCafé er et nystartet projekt, hvor alle interesserede oplæsere og tilhørere kan mødes og læse op af egne eller lytte til andres tekster, uden at det er en konkurrence.

”Meningen er at skabe et rum i opposition til eksempelvis Poetry Slams. Et rum hvor man ikke bliver vurderet på performance. Et rum hvor teksten er i centrum. Hvor ingen bliver bedømt eller buh’et af.” forklarer stifteren af OrdCafé, Majken Roswalld Portefée Lex.

Hun understreger, at der på en aften med OrdCafé er plads til alle slags mennesker der holder af ord. Det er desuden vigtigt, at de folk der læser op, ikke er meget erfarne oplæsere, idet det kan skræmme eventuelle nye og mindre erfarne oplæsere væk.

”Der er plads til alle mulige slags tekster. Der er faktisk en der har talt om at læse indkøbssedler op, som vedkommende har samlet sammen over en årrække.” siger Majken og griner.

OrdCafé finder sted omtrent en gang om måneden på den gamle kaserne i Aarhus. Nærmere bestemt Langelandsgade 139, i Lille Sal.

En rigtig præst tror på Gud med stort G

Menighedsrådet i Mejdal kom i mediernes søgelys i starten af 2013, da de søgte efter en troende præst. Lektor Marie Vejrup Nielsen mener, at stillingsopslaget skal ses som en søgen efter autenticitet. Mejdals kommende præst skal være autentisk, og dermed stå ved troen på Gud.

Af Anette Damgaard Andersen

I midten af januar offentliggjorde menighedsrådet ved Mejdal kirke et stillingsoplag, hvor de specifikt søger efter en præst, der er ”troende og optaget af, at forkynde og formidle evangeliet.”

Det fik debatten i gang, for hvad ligger der i ordet troende?

Lektor i Religionsvidenskab ved Aarhus Universitet, Marie Vejrup Nielsen, mener, at menighedsrådets opslag er et udtryk for, at de ønsker en autentisk præst. Den almindelige dansker forventer, at en præst tror på Gud. En præst, der ikke kan stå inde for, hvad vedkommende prædiker om, virker ikke troværdig.

Det autentiske som værdi i sig selv fylder generelt meget i dag, mener Marie Vejrup Nielsen. Hvad enten man er politiker, Bonderøven eller præst i Folkekirken, skal man være tydelig med, hvem man er, stå ved sit udgangspunkt, og i det hele taget være sig selv.

Tro er en privatsag

Selvom en stor del af befolkningen har en forventning om, at præsten tror på Gud, har stillingsopslaget skabt stor debat. Men hvorfor egentlig?

Marie Vejrup Nielsen peger på, at mange ser tro som en privatsag. Det er følsomt og svært at sætte ord på.  

Alligevel er det ikke umuligt at andre menighedsråd vil følge Mejdals eksempel. Det kommer an på, hvilken respons Mejdal vil få fra deres ansøgere, mener lektoren.

Peter Øvig Knudsen: ”Sådan fandt jeg én af bogens hovedpersoner i en skov i Litauen”

Læsere har spillet en afgørende rolle i indsamling af information til Peter Øvig Knudsens Hippie-udgivelser. Det er gennem kontakt med “almindelige danskere”, at han har fundet flere af bogens centrale personer. 

Nu skal læsere ikke længere sidde passivt tilbage og læse bøger. De skal være med til at skabe dem. I forbindelse med sine seneste udgivelser om hippierne i Thylejren, har forfatter Peter Øvig Knudsen åbnet en direkte linje til sine læsere via www.hippienu.dk.

”Her kom jeg i kontakt med nogle hippier, som jeg ellers ikke have fundet. Pludselig skrev en læser, der kendte én, som kendte én, der havde et telefonnummer. Så jeg rejste til Litauen og fandt den kendte hippie, Profet Olsen, der havde bosat sig langt inde i en skov,” fortæller han.

Uden hjælp fra sine læsere, er forfatteren overbevist om, at han aldrig havde fundet Profet Olsen. Han havde længe søgt efter den meget kendte hippie, men det havde vist sig at være en meget vanskelig opgave. Så vanskelig at Peter Øvig Knudsen en overgang troede, at hippien ikke længere var i live.

Peter Øvig Knudsen lancerede hjemmesiden allerede i starten af sit researchforløb. På den måde har interesserede læsere haft mulighed for at være med hele vejen fra idé til udgivelse – og også efter bøgerne er udkommet.

Websitet fungerer i dag som diskussionsforum, hvor læsere kan diskutere bøgernes indhold, men også andre hippierelaterede emner. Peter Øvig Knudsen ser det som en stor fordel, at indholdet ikke er begrænset til bogen. For ham handler det om, at diskussionen omkring hippierne kan leve videre mellem læserne:

”Det er starten på en fremtidens bog, som vi ikke har set endnu. En bog, der ikke slutter med, at forfatteren har skrevet det sidste ord.”

 

Facebook: Dine privatindstillinger er reklamekroner værd

DIGITALE FODSPOR Uanset dine privatindstillinger på Facebook, inviterer du med dine installerede apps tredjepartsfirmaer indenfor i dine private grupper og beskeder

Af Helle Breth Klausen

Farmville, Endomondo, Instagram, Spotify. Du har sikkert stiftet bekendtskab med mindst én af dem på Facebook. De mange såkaldte ’apps’ (applikationer) bliver installeret i massevis hver dag. Og du ved, at du har mulighed for at høste korn i Farmville, hvis du klikker ’acceptér betingelser’.

Hvad du måske ikke ved er, at applikationerne også bruger dig og dine (private) informationer. De er nemlig reklamekroner værd.

Du siger (måske) ja til mere end du tror
Når du henter og accepterer betingelserne for brugen af en app, siger du måske ja til, at en app får adgang til dine private beskeder i indbakke og grupper. Det må de nemlig gerne spørge om. Og få adgang til – hvis bare du klikker på ’acceptér’.

Typisk køber app-firmaerne sig adgang til data på Facebook for efterfølgende selv at bruge dem i en målrettet reklame, der reklamerer for det, du allerede liker på Facebook – eller sælge dem til andre tredjepartsfirmaer i reklameøjemed.

Med andre ord inviterer du firmaet bag app’en indenfor ‘i privaten’ , uanset om din profil er lukket for offentligheden.

Medieforsker ved Aarhus Universitet, Anja Bechmann, arbejder til daglig med privatindstillinger på Facebook, og hun er bekymret: ”Vi vælger at lægge vores data ud på et kommercielt site, hvor der ikke er nogen kontrol over og næsten ingen krav til sikkerhed og brug.”

Heldigvis kan du nemt genvinde kontrollen over dine private informationer ved at:

  • Læse betingelserne inden du accepterer en app og være opmærksom på, om app’en spørger om personal information eller om adgang til indbakke, inbox eller groups.
  • Danne dig et overblik over allerede installerede apps – og afinstallere dem ved at gå ind under privatindstillinger øverst i højre hjørne og dernæst apps ude i venstre side.

DR’s Borgen er til folket

MEDIER DR’s Borgen har skabt debat om, hvor tæt tv-fiktion kan tillade sig at gå på virkeligheden og hvorvidt serien har et politisk budskab. Flere public serviceeksperter slår dog fast, at Borgen er i folkets tjeneste, og ikke kan beskyldes for at påvirke seerne politisk

 

Af Emilie Bech Zerlang

Kritikken af Borgen har gået på, at serien fremstår kulturradikal. Tidligere dramachef på DR, Ingolf Gabold, har udtalt at Borgen er et stykke drama, der skal påvirke danskerne politisk. Disse udtalelser er DR’s kulturredaktør Morten Hesseldahl dog helt uforstående overfor:

”Det er forvrøvlede udtalelser. Man kan lige så godt sige, at serien bygger på Ny Alliance, og dét at gå ud af et midterparti og forsøge at etablere et nyt parti. Og Ny Alliance har aldrig nogensinde tilhørt midten”.

Public service krav om upartiskhed

I DR’s public service kontrakt står der, at der ved informationsformidlingen lægges vægt på upartiskhed, hvilket konkret betyder, at DR ikke må vælge side politisk, kulturelt eller økonomisk. Per Jauert, lektor på Medievidenskab på Aarhus Universitet, mener ikke, at man kan beskylde DR for at vælge side, og dermed for ikke at leve op til kravet om upartiskhed:

”Det der med upartiskhed, mener jeg er et skalkeskjul, fordi nogle er politisk uenige. Det afgørende i den enkelte udsendelse er, at alsidigheden og upartiskheden ikke skal komme til udtryk i den enkelte udsendelse, men over hele serien”.

Fakta fiktion

Borgen har også skabt debat om, hvor tæt på virkeligheden tv-fiktion kan tillade sig at gå. For kan der være risiko for, at seerne tager seriens oplysninger for ”gode varer”, og lader sig påvirke af fiktionen i det virkelige liv? Per Jauert peger her på, at en af Borgens styrker er, at den ikke ligger længere væk fra den virkelighed, vi kender:

”Det er tæt på, men samtidig er det ikke det samme. For det er ikke Margrethe Vestager. Og dét at have en dramaserie om politik, som ikke må handle om politik – det er jo nogle mærkelige krav at stille”.

Viden – det' alpha & omega